Spring til indhold

Om Tale og kommunikation

Teamet tilbyder udredning, undervisning og rådgivning til voksne med sprog-, tale- og kommunikationsvanskeligheder.

Tale- og kommunikationsteamet

Teamet består af logopæder (talepædagoger) og audiologopæder (tale-/høre-pædagoger) med viden om sprog, tale og kommunikation samt viden om nervesystemet, kroppens opbygning og funktion.

Teamet bruger sine faglige kompetencer og en videnskabelig tilgang til udredning og undervisning. Teamet vægter den gode relation med borgeren højt og ser på hele borgerens livssituation.

Logopæden kan tilbyde

  • Undersøgelse
  • Vurdering
  • Undervisning (alene og/eller på hold)
  • Rådgivning og vejledning

Den logopædiske undersøgelse, vurdering og undervisning kan finde sted i CSU’s lokaler i Holbæk, på plejehjem eller i eget hjem efter aftale.

Undervisningen planlægges efter den enkeltes behov. Undervisningen kan være eneundervisning eller holdundervisning.

Der gives desuden rådgivning og vejledning til borgeren og de pårørende.

Hvem kan henvende sig?

Alle borgere i Holbæk og Odsherred Kommune kan henvende sig til teamet og få lavet en logopædisk undersøgelse.

Henvendelse kan ske uden henvisning.

Ydelserne er gratis for borgere i Holbæk og Odsherred Kommune.

Kørsel til og fra undervisning kan aftales efter gældende regler.

Kontakt teamet på mail: csu-tale@holb.dk

Ved henvendelse skal følgende medsendes

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer til borger, pårørende eller kontaktperson
  • Cpr-nr.
  • Årsag til henvendelse
  • Journaludskrift fra sygehus, speciallæge eller genoptræningsplan

Kontakt

  • Logopæd Bjarne Larsen - Tlf. 7236 3486
  • Logopæd Susanne Laursen - Tlf. 7236 3174
  • Logopæd Ellen Lomholt - Tlf. 7236 2846
  • Audiologopæd Amanda Poulsen - Tlf. 7236 8773
  • Audiologopæd (Holbæk sygehus) Maria Rantzau-Bartens - Tlf. 7236 5952
  • Audiologopæd (Holbæk sygehus) Kristine Khamnuanwit - Tlf. 7236 1242

Borgere, pårørende og professionelle uden for Holbæk Kommune kan kontakte afdelingen på mail: sikkerpost@holb.dk – skriv ”Logopæd – Tale & Kommunikation – CSU” i emnefeltet.

Medarbejdere i Holbæk Kommune (med holb-mail) kan skrive direkte til csu-tale@holb.dk

Om Sprog- og talevanskeligheder

Tale- og kommunikationsteamet tilbyder undervisning til personer med sprog- og talevanskeligheder

Disse vanskeligheder kan dække over flere forskellige undertyper.

Her nævnes kun overordnede områder:

Afasi

Afasi er en sprogforstyrrelse, som medfører tab af evnen til at opfatte og bruge sproget.

Afasi kan vise sig på følgende måde

  • Vanskeligheder med at tale og udtrykke sig sprogligt
  • Vanskeligheder med at forstå det talte sprog
  • Vanskeligheder med at læse, stave og skrive

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Undervisningen kan foregå individuelt eller i grupper.

Udover undervisning af den afasiramte tilbyder logopæden rådgivning og vejledning til pårørende og plejepersonale.

Hent pjece om Sprog- og talevanskeligheder her

Dysartri

Dysartri er nedsat evne til at tale tydeligt som følge af lammelser eller koordineringsvanskeligheder i taleorganerne.

Årsagen til dysartri skyldes ofte apopleksi dvs. blodprop eller blødning i hjernen.

Dysartri kan give vanskeligheder med

  • Vejrtrækning
  • Stemmen
  • Sprogmelodien
  • Taletempoet
  • Udtalen

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og kan foregå som eneundervisning eller i grupper.

Hent pjece om Sprog- og talevanskeligheder her

Taleapraksi

Taleapraksi er en talemotorisk forstyrrelse som følge af en erhvervet hjerneskade. Den forekommer ofte sammen med afasi.

Taleapraksi betyder nedsat evne til at udtale sproglyde og til at foretage flydende skift fra en sproglyd til den næste.

Hent pjece om Sprog- og talevanskeligheder her

Afasi, dysartri og taleapraksi kan forekomme i flere grader, fra lette vanskeligheder, som næsten ikke bemærkes til de helt svære, hvor man næsten ikke kan tale.

Om stemmevanskeligheder

Tale- og kommunikationsteamet tilbyder undervisning til personer med stemmevanskeligheder.

Vanskelighederne dækker over mange forskellige undertyper og skyldes ofte en uhensigtsmæssig brug af stemmen. Der kan dog også være tale om f.eks. neurologiske årsager, føler efter kirurgiske indgreb eller infektion.

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Undervisningen kan foregå individuelt eller i grupper.

Hent pjece om stemmevanskeligheder her

Nyttige links

Hjernesagen Holbæk

Hjerneskadeforeningen

Videncenter for hjerneskade

Nationalt Videncenter for Demens

Parkinsonforeningen

Hjernetumorforeningen

 

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

19.07.2021

Ansvarlig redaktør

Ivan Boel

Kontakt Taleteamet

Fælles mail: csu-tale@holb.dk

Logopæd Bjarne Larsen
Mail: bjala@holb.dk
Tlf. 7236 3486

Logopæd Susanne Laursen
Mail: slaur@holb.dk
Tlf. 7236 3174

Logopæd Ellen Lomholt
Mail: ello@holb.dk
Tlf. 7236 2846

Audiologopæd og IKT konsulent Amanda Poulsen
Mail: amap@holb.dk
Tlf. 7236 8773

Audiologopæd (Holbæk sygehus) Maria Rantzau-Bartens
Mail: mrant@holb.dk
Tlf. 7236 5952

Audiologopæd (Holbæk sygehus) Kristine Khamnuanwit
Mail: krkha@holb.dk
Tlf. 7236 1242

 

 

Materialebibliotek

Du finder os her... Seminarieparken 2 4300 Holbæk