Spring til indhold

Værd at vide

Værd at vide om neurofaglige rehabiliteringsforløb

Definition af rehabilitering

  • En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk.
  • Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv.
  • Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

(fra Hvidbog om rehabilitering, udarbejdet af MarselisborgCentret, Dansk center for rehabilitering)

Hjerneskaderehabilitering omfatter en række af indsatser rettet mod den nedsatte funktionsevne, som er en følge af hjerneskaden. Dette omfatter både genoptræning af mistede færdigheder og en række andre indsatser inden for særligt social-, undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet.

Målet er at mindske følgerne af hjerneskaden, og at personen så vidt muligt opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Genoptræningsplan (GOP)

Hvis der ved udskrivelse konstateres fortsat behov for genoptræning, er det sygehusets opgave at udarbejde en genoptræningsplan. Sygehuset tager stilling til hvilket niveau (basal, avanceret eller specialiseret) genoptræning/rehabilitering skal foregå på.

Kommunen varetager den basale og avancerede genoptræning (også kaldet almen genoptræning) og hvis der er behov for specialiseret rehabilitering, skal kommunen sørge for at tilrettelægge denne, eventuelt i samarbejde med eksterne specialiserede aktører.

Det er kun sygehuse på regionsfunktionsniveau (CNN Næstved eller Glostrup Hospital) der kan udarbejde en rehabiliteringsplan på specialiseret niveau (jf. Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade - En faglig visitationsretningslinje, SST 2014)

Faser i et rehabiliteringsforløb

Det kan være svært på forhånd at sige noget om længden af rehabiliteringsforløbet, men der bliver løbende fulgt op og lavet en fremadrettet plan i det tværfaglige team med og omkring borgeren.
Rehabiliteringsforløbet er altid tidsafgrænset og inden forløbet afsluttes tages der stilling til fremtidigt forsørgelsesgrundlag, beskæftigelse/uddannelse, boform, hjælpemidler, hjælpe og støttebehov, transportform og behovet for fortsat vedligeholdende træning.

Hjerneskaderehabilitering inddeles i følgende 4 faser

Kommunale indsatser i et rehabiliteringsforløb

Et rehabiliteringsforløb efter udskrivelse (fase III) kan bl.a. indeholde følgende indsatser og kommunen er ansvarlig for denne del af rehabiliteringen:

Genoptræning ved fysioterapeut og ergoterapeut

Taleundervisning

Neurofaglig arbejdsrehabilitering

Hjemmehjælp og sygepleje

Socialpædagogisk støtte

Neuropædagogisk undervisningstilbud

Vurdering af hjælpemidler og evt. anden bolig

 En anden indsats kan også være ekstern døgnrehabilitering.

Links til fagpersoner

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering, SST 2011

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, SST 2020

Links til borger

Hjerneskadeforeningen

Hjernesagen

Links til pårørende

Hjerneskadeforeningen

Hjernesagen

 



Feedback

Sidst opdateret

29.08.2023

Ansvarlig redaktør

Ivan Boel

Kontakt Hjerneskaderådgivningen

Hjerneskaderådgiver
Annette Løye Christiansen
Mail: ach@holb.dk
Tlf: 72 36 46 76

Hjerneskaderådgiver
Maiken Jørgensen
Mail: major@holb.dk
Tlf: 72 36 89 73

Materialebibliotek

Du finder os her... Seminarieparken 2 4300 Holbæk