Psykoeduktion Autisme ved De Små Hold
Vil du lære din autismediagnose bedre at kende?
Er du diagnosticeret med autisme? Har du lyst til eller brug for at lære mere om, hvordan du kan leve godt med den? Oplever du udfordringer med at tale med andre? Bliver du drænet af at være sammen med andre? Har du svært ved forandringer? Kan det være svært at forestille sig, hvad andre forventer? Har du svært ved at strukturere din hverdag?
Så er dette forløb måske noget for dig!
Autisme gruppeforløbet består af 8 undervisningsgange med hver sit tema. Gruppen består af 6-8 personer over 18 med en autismediagnose. Herudover er der to undervisere.
Hver undervisningsgang varer 2 timer og er opdelt i tre blokke:
- tjek ind hos hinanden, generel viden om dagens emne, pause
- dagens case, pause
- gruppedrøftelse af dagens tema med udgangspunkt i egne erfaringer og refleksionstid
Undervisningen foregår på CSU Holbæk, afdeling SP 17. Forløbet er gratis for Holbæk-borgere.
I forløbet kommer vi rundt om følgende emner:
- Generel viden om autisme
- Sanser og sansereaktioner
- Styringsfunktioner (eksekutive funktioner)
- Kommunikation og social forståelse
- Detalje, sammenhæng og forestillingsevne
- Begavelse, hukommelse og opmærksomhed
- Stress og autisme
Der er opstart i august, oktober, januar og april måned.
