Valghold

CSU Holbæk tilbyder en bred palet af valgfag – her er både noget for den aktive, den nysgerrige og den der gerne vil nørde. Valgfag ligger som en fast del af vores hverdag, så man har valgfag både mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Blandt dette års valgfag kan blandt andet nævnes: Bueskydning, Skattejægerne, Krea og keramik, Brætspil og Skak, Krea med digitale medier, Musik, Idræt, Geografi & Boglige fag, Svømning, Motion i Sportsbyens Motionscenter, Hobbyværksted og smedning, Madhold, E-Sport, Historie & Samfundsfag, Buebygning, Billedkunst – animation & tegning, Floorball, Design & kreativitet.

Er det svært at vælge, hvilke valgfag man gerne vil prøve – så er der heldigvis mulighed for at vælge valgfag på ny hvert halve år.

Vi har også et særligt fokus på beskæftigelsesmuligheder og samarbejder med mange forskellige virksomheder i forhold til afklaring og beskæftigelse. Vi samarbejder blandt andet med lokale børnehaver, dagligvarebutikker, planteskoler, landbrug, bryggeri og lignende.