Spring til indhold

Sprog- og talevanskeligheder

Evnen til at kommunikere kan blive påvirket efter en blodprop, hjerneblødning eller anden skade i hjernen

Afasi

Afasi er en sprogforstyrrelse, som medfører tab af evnen til at opfatte og bruge sproget.

Afasi kan vise sig på følgende måde

  • Vanskeligheder med at tale og udtrykke sig sprogligt
  • Vanskeligheder med at forstå det talte sprog
  • Vanskeligheder med at læse, stave og skrive

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Undervisningen kan foregå individuelt eller i grupper.

Udover undervisning af den afasiramte tilbyder logopæden rådgivning og vejledning til pårørende og plejepersonale.

Hent pjece om Sprog- og talevanskeligheder her

Dysartri

Dysartri er nedsat evne til at tale tydeligt som følge af lammelser eller koordineringsvanskeligheder i taleorganerne.

Årsagen til dysartri skyldes ofte apopleksi dvs. blodprop eller blødning i hjernen.

Dysartri kan give vanskeligheder med

  • Vejrtrækning
  • Stemmen
  • Sprogmelodien
  • Taletempoet
  • Udtalen

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og kan foregå som eneundervisning eller i grupper.

Hent pjece om Sprog- og talevanskeligheder her

Taleapraksi

Taleapraksi er en talemotorisk forstyrrelse som følge af en erhvervet hjerneskade. Den forekommer ofte sammen med afasi.

Taleapraksi betyder nedsat evne til at udtale sproglyde og til at foretage flydende skift fra en sproglyd til den næste.

Hent pjece om Sprog- og talevanskeligheder her

Afasi, dysartri og taleapraksi kan forekomme i flere grader, fra lette vanskeligheder, som næsten ikke bemærkes til de helt svære, hvor man næsten ikke kan tale.

Kontakt

  • Audiologopæd Ellen Lomholt - Tlf. 72 36 28 46
  • Audiologopæd Amanda Poulsen - Tlf. 72 36 87 73
  • Audiologopæd Susi Veigert - Tlf. 72 36 69 48
  • Audiologopæd Laura Lily Hauerslev - Tlf. 72 36 27 22

Borgere, pårørende og professionelle uden for Holbæk Kommune kan kontakte afdelingen på mail: sikkerpost@holb.dk – skriv ”Logopæd – Tale & Kommunikation – CSU” i emnefeltet.

Medarbejdere i Holbæk Kommune (med holb-mail) kan skrive direkte til csu-tale@holb.dk

Ved henvendelse skal følgende medsendes:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer til borger, pårørende eller kontaktperson
  • Cpr-nr.
  • Årsag til henvendelse
  • Journaludskrift fra sygehus, speciallæge eller genoptræningsplan

Nyttige links

Hjernesagen

Videncenter for hjerneskade

 

 



Feedback

Sidst opdateret

19.02.2024

Ansvarlig redaktør

Ivan Boel